Usædvanlige gode sneforhold i hele Sverige

Det har været og er en fantastisk skisæson i Sverige. Faktisk en af de bedste nogensinde. Svenska Skidanläggningars Organisation (SLAO) melder, at det er tale om helt udsædvanlige gode forhold. Fra Vallåsen i syd til Riksgränsen i nord er der åbent i Påsken. 110 cm sne har de i Vallåsen og fortsat frost om natten. I Riksgränsen har de 165 cm sne.

Mellem 200.000 og 300.000 forventes at køre på ski på de svenske destinationer i Påsken. Kulminationen på en sæson, der startede snefattigt, men som siden har taget revanche. Frem til februar er den generelle omsætning på liftpas steget med omkring 10 procent i Sverige.

“Nu starter den femte måned i sæsonen, og i år bydes der virkelig på fantastiske forhold for aprilskiløb i lange, lyse dage”, forklarer Titti Rodling fra SLAO.

Svenska Skidanläggningars Organisation har omkring 300 medlemmer, der driver liftanlæg.

Comments are closed



  • Annonce: