Riksgränsen

Riksgränsen kåret til Sveriges bedste off-piste destination

Det svenske Freeride magasin har kåret årets bedste svenske skidestinationer, når det handler om offpiste. Ikke overraskende blev det mytiske Riksgränsen, der blev nr. 1 på ranglisten, og dermed blev kåret for andet år i træk. Riksgränsen byder på rigtig mange muligheder for offpiste og dette i fantastiske omgivelser.

Nr. to på listen er Ramundberget, der også tidligere har vundet prisen. Ramundberget, der er en del af Funäsfjällen, er et komplet område til alle typer skiløb. Tredje destination på listen er laplandske Kitelfjäll, der blandt andet indeholder en række magiske kløfter og også har myteomspændende status blandt offpiste-elskere.

Fjerdepladsen indtages af Åre og femtepladsen af Hemavan-Täraby.