Kungsberget

Kungsberget udsætter sæsonstart

Kungsberget, tæt ved Stockholm, og ejet af Branäsgruppen, må udsætte starten på den alpine sæson to uger, så der først åbnes den 17. december. Dette skyldes mildt vejr og dermed begrænset mulighed for at producere sne.

“Det var hårdt at give den her besked. Vi har fulgt vejrudsigten fra minut til minut de seneste dage og skiftet mellem fortvivelse og håb. Men nu kan vi ikke vente længere og er tvunget til at tage den her beslutning”, forklarer Anders Kjällström fra Branäsgruppen.

Der er brug for minus 3 grader for at der kan produceres sne i Kungsberget.