FeaturesKläppen

Kläppen byder også på sorte pister

Kläppen ved Sälen i Dalarna er et af de mest familievenligt skiområder i Sverige. Her er alt I kan drømme om for at de små kan få de første gode skioplevelser.

Men Kläppen er også andet.

Der findes nemlig en række rigtig gode sorte pister i området. Faktisk officielt hele syv af slagsen. Tre af disse er dog i områdets helt fantastisk snowpark, så disse er en historie for sig. De fire andre sorte pister har numrene 31 til 34. SkiSverige.dk har netop besøgt Kläppen, og er specielt meget forelsker i nr. 33 Trollfallet. En piste, hvor sneen ofte har god kvalitet og hældningen passer perfekt til at finde en god rytme.

Ved siden af Trollfallet kører nr. 34, Grottbranten, som man kan forsætte direkte over i fra den blå piste nr. 13, Hermelinsvängen, hvilket giver mulighede for at beholde et god flow på de stejleste passager. Piste nr. 32, Snövessian, er kort, blot 383 meter, den er smal, men har en super god hældning. Og så kan den bringe dig over mod de børnevenlige områder, hvis du har brug for godt skiløb på den tur.

Nr. 31, Lostupet, er hele 894 meter lang, og så kører den centralt i området med direkte adgang til stole- og gondolliften. En god bred sort piste, men den kan i perioder være med is, specielt når det blæser på fjället.

Du kan køre på sorte pister i Kläppen, og det kan absolut anbefales.