Åre

Kombination af ski og musik en succes i Åre

Musik- og skifestivalen Åre Sessions blev igen i år en succes. Det skriver SkiStar i en pressemeddelelse.
Omkring 20.000 besøgende deltog i Åre Session, der fandt sted den 25. til 28. april, og var en kombination af koncerter og det at kunne stå på ski. Et event som SkiStar laver sammen med en række partnere, og som de bekræfter vil komme igen i 2025.

Åre har i øvrigt haft åbent fra 17. november og lukker onsdag den 1. maj. Den 6. juni, Sveriges nationaldag, åbnes for sommersæsonen, hvor der blandt andet er gode muligheder for MTB og rigtig mange andre aktiviteter.