Svensk slalom-tredjeplads. Endnu en Stenmark rekord overgået
Amerikanske Mikaela Shiffrin vandt søndag World Cup slalom i slovakiske Jasna. Det var World Cup sejr nr. 95 i karrieren for Shiffrin. Dermed udbyggede hun sin eget verdensrekord i World Cup-sejre i alle discipliner, så den nu er på ni sejre mere end hvad den tidligere rekordindehaver, svenske Ingemar Stenmark, opnåede.
Det var desuden 82. gang, Shiffrin stod på et slalom World Cup podie. Dermed overgik hun Stenmarks rekord på 81 podieplaceringer i slalom. I alt var det podie nr. 150 for Shiffrin. Her har Stenmark fortsat rekorden med 155.
Det blev i øvrigt til svensk tredjeplads i slalom i Jasna ved Anna Swenn Larsson, der efter de to gennemløb endte 0,81 sekund efter den amerikanske vinder.Kroatiske Zrinka Ljutic, der bare er 19 år, blev nr. to.