Mikaela Shiffrin må elske Åre
I weekenden har der været World Cup i storslalom og slalom i svenske Åre.
I lørdagens storslalom sejrede italienske Federica Brignone 33 hundrededele af et sekund foran svenske Sara Hector. Schweiziske Lara Gut-Behrami blev nr. tre.
Søndag var det tid til slalom. Her sejrede den amerikanske superstjerne, Mikaela Shiffrin, der er tilbage efter en længere skadespause. Shiffrins triumf kom efter et rigtigt godt andet gennemløb. Dermed har hun udbygget sin verdensrekord med flest sejre, der nu lyder på 96. sejre. Søndag blev det kroatisk andenplads ved Zrinka Ljutic, og schweiziske Michelle Gisin blev nr. tre.
Det var i øvrigt i Åre, at Mikaela Shiffrin vandt sin første World Cup-sejr, i december 2012 og i Åre at Shiffrin slog rekord med sin 87. World Cup sejr i marts 2023. Og det var i Åre at hun blev verdensmester for fjerde gang i 2019.