Mere end 700 danskere med i Vasaloppet 2026
Fra fredag indledes det, der nu er blevet til Vasaloppets vinteruge. Det består af 14 forskellige løb over forskellige distancer fra 9 til 90 km. Søndag den 1. marts topper det hele med udgave nr. 102 af det klassiske langrendsløb Vasaloppet, der traditionen tro skal køres over 90 km fra Sälen til Mora. Vasaloppet blev kørt første gang i 1922.
Artiklen fortsætter efter videoen
Der er i skrivende stund tilmeldt 59.000 deltagere fra 66 forskellige nationer til Vasaloppets vinteruge. Det forventes at der i alt deltager mere end 60.000 i eventet.
Der er deltagere fra alle 290 kommuner i Sverige samt fra 65 andre nationer. 58 procent af deltagerne er mænd og altså 42 kvinder. Gennemsnitsalderen er 42,2 år.
Ud over Sverige er Norge med 2526 deltagere landet med flest til start. Finland har 881 deltagere med, Danmark 709 deltagere og Tyskland 564 deltagere.
