Langrend

Nordenskiöldsloppet: Verdens længste langrendsløb

Det svenske langrendsløb, Nordenskiöldsloppet, har rødder helt tilbage til 1884, og med sin usædvanlige længde et af verdens hårdeste skiløb.

Nu hvor det snart er tid til løbet igen, giver vi dig et overblik over det praktiske detaljer, samt fortæller om hvad det kræver at deltage.

Hvor og hvornår finder løbet sted?
Løbet finder sted lørdag den 15. april.
Det foregår i Lapland. Mere præcist starter ruten i Purkijaur. Derefter når skiløberne Granudden og ÅrreNjarka, hvorefter turen går tilbage til Granudden og til sidst Jokkmokk.
Jokkmokk er en mindre by med lige under 3.000 indbyggere, særligt kendt for sine hyggelige vintermarkeder.

Løbet byder på flotte omgivelser. Her ses floden, Kamajokk, som går igennem Jokkmokk. Billede: Swedish National Heritage Board

Hvor langt er løbet?
Med sine 220 km er Nordenskiöldsloppet det længste langrendsløb i verden. Til sammenligning er Vasaløpet 90 km, og på Tour de Ski er de længste ruter er omtrent 10 km.

I den forbindelse kan det nævnes, at den svenske skistjerne, Charlotte Kalla, deltager i kvindernes Tour de Ski 2017/2018. Kalla har tidligere vundet en guldmedalje ved Vinter-OL 2010 og to sølvmedaljer i 2014. Derudover vandt hun VM i 10 km langrend i 2015. Ved dette Tour de Ski forventes hun ifølge sports og odds siden, bet365, at kunne få en femteplads, og hun gives således odds 34,00.

En mere relevant sammenligning er måske et andet kendt løb inden for en helt anden sportsdisciplin – nemlig Tour de France. Her var den længste rute forrige år 237,5 km.

Hvem kan deltage?
Alle kan deltage. Det koster 2.995 svenske kroner, og når du registrerer dig, kan du vælge at deltage som enten professionel eller amatør.

Et andet spørgsmål er dog, hvorvidt man klar til at deltage i løbet.

Blandt amatørerne viste en undersøgelse, at den gennemsnitlige træningstid var 9 timer om ugen. Heraf havde langt de fleste deltagere stået på ski i mere end 1500 km. Mange havde dog mere end 3000 km under bæltet.

Derudover anbefaler arrangørerne, at man har gennemført i hvert fald to andre skiløb, inden man kaster sig ud i Nordenskiöldsloppet.

Alt i alt er de fleste deltagere forholdsvis gode skiløbere. Langt de fleste kan således gennemføre et 10 km langrendsløb på mellem 25 og 30 minutter.

Hvilke professionelle skiløbere deltager i år?
Nogle af verdens bedste langdistance skiløbere deltager i årets udgave afNordenskiöldsloppet. Blandt disse er John Kristian Dahl og Anders Aukland fra Norge. Dahl var vinderen af sidste års løb, som han gennemførte på 8 timer, 35 minutter og 16 sekunder. Han vandt også Vasaløbet i både 2014, 2016 og 2017.
Den nu 44-årige Anders Aukland hentede en andenplads ved forrige års Nordenskiöldsloppet – ét sekund efter Dahl. Han har også tidligere vundet Valaløpet (2004), Nordic World Ski Championship (2003, 2005) og guld ved Vinter-OL (2002).

John Kristian Dahl vandt sidste års Nordenskioldsloppet. Billede: Polarwolf65

Hos kvinderne var det faktisk svenske Lina Korsgren, der klarede sig bedst sidste år. Hun fik en samlet 24. plads (for både mænd og kvinder), da hun gennemførte løbet på 9 timer, 23 sekunder og 55 sekunder.