Skiferien bliver let, når du bor på Hotell Kurbits i Kläppen
Når familien er på den årlige skiferie, så er det rart, hvis tingene foregår gnidningsløst og uden de store forhindringer og konflikter. For en skiferie er meget logistik, meget ned- og oppakning og rigtigt meget transport. Vælger I at bo på Hotell Kurbits, i Kläppen bliver det hele bare meget lettere.
Centralt placeret
Den første mærkbare fordel ved at bo på Kurbits er, at det er super let at komme til. Når du rammer Kläppen skal I blot et par hundrede meter op i området, inden I møder et stort parkeringsområde. Her er det bare at parkere bilen og bevæge sig ind på hotellet, der er placeret perfekt centralt på Tranantorget midt i hele skiområdet og lige ved gondolliften.
Let at tjekke ind
På Hotell Kurbits findes en reception med super serviceminded personale. Men i princippet behøver I ikke tale med de søde mennesker bag disken, der gerne tilbyder deres hjælp. For det er super let selv at tjekke ind på hotellet. Det foregår online på telefonen, via SMS-service og du får på din telefon en kode, der skal benyttes til døren til dit værelse og en anden kode til at få adgang til hotellet udenfor de normale åbningstider. Så det er bare at gå direkte til værelset, og I skal derefter på intet tidspunkt bekymre dig om ikke at have nøgler nok eller at miste jeres nøgler. Super rart. Men selvfølgelig kan du få brug for at handle i hotellets shop, der indeholder både skitøj, skiudstyr og rigtig meget andet.
Komplet skihotel
Hotell Kurbits er fra 2020, og dermed super moderne i alle facetter. Det er et hotel med alt der er brug for til skiferien. Der er ski in/ski out på en måde, der ikke kan være mere optimal. Det er bare at få lidt fart på ned af Familjebacken, så kan du rulle ned foran indgangen til hotellet, og gå direkte ind i reception eller i restauranten. Og faktisk kan du sidde i hotellets restaurant og nyde udsigten over netop Familjebacken. Meget inspirerende. Restauranten danner i øvrigt rammen om både en lækker morgenmadsbuffet, om mulighed for at spise frokost, om afterski, ofte med live musik, og så som stedet, hvor I kan indtage jeres aftensmad. Hvis I altså ikke vælger at benytte det lille køkken, der er på værelset.
Der er på hotellet, naturligvis, skabe til opbevaringen af ski om natten, og faktisk er det et usædvanligt flotte skabe, som skiene skal opbevares i. Rart og så styres også disse med en personlig kode.
Værelserne, er pæne og moderne indrettet i lyse farver, er af forskellige størrelse. Så der findes værelser til alles behov, og så er der velfungerende varmeskabe på hvert værelse, så jeres tøj og støvler er super behagelige at iføre sig om morgenen.
Varieret skiområde
Kläppen er ikke det største skiområde i Sverige. Men det er et skiområde med alt hvad I har brug for til en god skiferie. Der er i alt 37 pister og 21 lifter i området. Det er dog primært grønne og blå pister, som de fleste kan køre på, der er i området. Nr. 23 Illern og nr. 22 Fjällräven, der 1460 meter lang, kan specielt anbefales, hvis I vil køre på blå pister. Der er fire røde pister, og SkiSverige.dk kan specielt godt lide Minkspåret, der har en rigtig god hældning og stort set altid ski af god kvalitet. Familiebacken, lige ud for Tranantorget, er også en piste med en god hældning. Der er god mulighed for at variere en skidag med sorte, røde, blå og grønne pister i Kläppen
Gode sorte pister
Alle ved at sorte pister i Sverige ikke er det samme som sorte pister i Alperne. Specielt på længde af pisterne er der stor forskel på de svenske fjelde og bjergerne sydpå. Men der findes sorte pister i Kläppen, og de er faktisk rigtig gode Der findes nemlig en række rigtig gode sorte pister i området. Faktisk officielt hele syv af slagsen. Tre af disse er dog i områdets helt fantastisk snowpark, så disse er en historie for sig. De fire andre sorte pister har numrene 31 til 34. Specielt piste nr. 33 Trollfallet. En piste, hvor sneen ofte har god kvalitet og hældningen passer perfekt til at finde en god rytme, kan anbefales. Men også parallelt med Trollfallet findes piste nr. 34, Grottbranten, som man kan forsætte direkte over i fra den blå piste nr. 13, Hermelinsvängen. Denne mulighed giver muligheder for at beholde et god flow på de stejleste passager. Endnu en god sort piste er nr. 32, Snövessian. Den er kort, blot 383 meter, den er smal, men har en super god hældning. Og så kan den bringe dig over mod de børnevenlige områder, hvis du har brug for godt skiløb på den tur.
Gondolliftet gør en stor forskel
I 2016 blev den første gondollift i Sälen området bygget. Det gjorde den i Kläppen. Og det skal de besøgende i skiområdet være glade for. Liften starter på Kläppentorget helt i bunden af skiområdet, har mellemstation på Tranantorget, hvor der findes flere gode boligområder. Her kan skiløberne hoppe af og på. Og så ender gondol liften ved Toppstuga, hvorfra alle pister i området let kan tilgås. Der er tale om ny og lækker gondollift med kabiner, hvor der er plads til ti personer, og hvor du kan sidde rigtigt behageligt og nyde udsigten og turen til toppen. Liften tilfører rigtig meget værdi til Kläppen skiområdet, og er i sig selv en god grund til at vælge Kläppen til jeres skiferie.
Snowpark i verdensklasse
En af de største attraktioner ved Kläppen er områdets Snowpark. Eller faktisk er der flere af slagsen, og de er tydeligvis af en kvalitet, der viser, at der er eksperter bag opbygningen. Junior Snowparken i børneområdet er let at tilgå og et super sted at få de første udfordringer med at begå sig i en snowpark og lære at hoppe stille og roligt. Helt i bunden findes en mindre Snowpark, hvor højden hoppenr dog ikke fejler noget. Den helt store attraktion og uden tvivl en af områdets stoltheder er den store Kläppen Snowpark, der virkeligt er imponerende udbygget med en sort og en rød linie. Det er her af de svenske landshold i snowboard og freeride ofte træner. Og det er til at forstå. Et helt igennem fantastisk sted.
Nyt supermarked
Til sæson 2023 er det blevet endnu lettere og mere behageligt at være på skiferie i Kläppen. Der er nemligt åbnet et ny ICA supermarked lige ved indkørslen til området. Det kan simpelthen ikke være lettere. For du kan nå ICA Kläppen både i bil, men også via gondolliften. Super belejligt, og så har de et godt udvalg af alle slags madvarer. Og faktisk er priserne ikke Opskruede, som de kan være på mange svenske skiområder. Et kæmpe plus for det at holde skiferie i Kläppen.
Mange gode overnatningsmuligheder
Generelt er der virkelig mange gode overnatningsmuligheder i Kläppen. En anden nyhed er Tranangårdarna, også tæt ved Hotel Kurbits, hvor I også får nærhed til alt og god komfort, og så er det også meget attraktivt at bo i Midt i Pisten-området, hvor der fra meget familievenlige hytter er direkte adgang til en træklift, der kan bringe jer ind i skiområdet.. En anden oplagt mulighed er det, også forholdsvis nye Gullbrändan, der består af nogle meget centralt placerede og lækre hytter. I Örebäcken findes der hytter med op til 17 sovepladser, så det er oplagt til større selskaber. Men generelt er der bare rigtig mange gode overnatningsmuligheder i Kläppen, og gode muligheder lige meget hvilket behov I har.
Kläppen er meget børnevenligt
Kläppen er, som rigtig mange andre af de svenske skiområder, ekstremt børnevenligt. Der findes et helt område med grønne børnepister, og i dette til ale niveauer af små på ski. Der findes naturligvis masser af muligheder for skiskole, og så har Kläppen et helt børneprogram bygget op omkring maskotterne Trolle & Trolla. Dette omfatter blandt andet underholdning på en scene i området, som de fleste børn vil elske at slappe med efter en dag på ski. Men også en lang række lege og konkurrencer. De to trolde har boet på Kläppenberget før byggeriet med Kläppen Skiresort blev indledt i 1982, og børnene elsker at møde dem.