BranäsKungsberget

Miljøvenlig skiferie vinder frem: Branäsgruppen fjerner plastiksugerør

I disse dage sætter vi på SkiSverige.dk fokus på bæredygtighedstiltag på svenske skidestinationer. Nedenstående er historien om fjernelse af plastiksugerør.

Hos Branäsgruppen, der omfatter områderne Branäs, Kungsberget, Vallåsen og flere andre, har de besluttet at fjerne alle plastiksugerør og erstatte dem med sugerør lavet af siv.

“Vi forsøger at mindske klimaaftrykket på alle områder i vores virksomhed, og dette er blot en af dem. Da vi hørte om det her produkt, som både er et restprodukt fra naturen og som produceres lokalt, var det det rigtige at gøre, udtaler Branäsgruppens markedsføringschef Mikael Edfors, der også udtaler, at han håber at flere svenske skidestinationer følger efter.

Alle Branäsgruppens destinationer er besøgt at mange børn, de jo ofte bruger sugerør. Bare i Branäs bruges omkring 175.000 sugerør på en sæson.