Bedste sneforhold i ti år i Sverige

Forholdene på de svenske skidestinationer er fantastiske i denne sæson. SkiStar beretter, at der på deres seks destinationer er de bedste sneforhold i ti år. Faktisk er der de seneste dage er faldet mere end 2 meter sne.

“Det vi ser er helt enormt, og noget vi ikke har set de sidste ti år. Skidækningen er ganske enkelt magisk. Noget helt unikt og noget som gælder alle vores destinationer”, forklarer Linda Morell, der er PR-chef hos Skistar.

Der har været kulde og snefald siden november, og den totale dybde er mere end en meter på flere af destinationerne. Dette giver faktisk også lavinefarer flere steder. “De mange der bevæger sig ud i off-piste skal følge vores anvisninger, informationer og råd, da store mængder sne indebærer lavinefare”, forklarer Linda Morell.

Skistar har desuden over julen åbnet for deres nyhed SkiStar funslope i Sälen, Vemdaken og Trysil.

Skistar driver destinationerne Sälen (HundfjälletTandådalen, Lindvallen og Högfjället), Åre og Vemdalen samt Hammarbybacken (Stockholm) i Sverige, Hemsedal og Trysil i Norge samt St. Johann in Tirol i Østrig.

Comments are closed

  • Annonce: